Opskrifter



Overlevelsesbrød

500 gr sirup
500 gr sukker
340 gr rosiner
3 dl mælk
1 tsk peber
1 tsk nellike
1 tsk ingefær
1 pk sukat
1 pk appelsinskal
750 gr mel
3 tsk hjortetakssalt

Alt undtagen mel og hjortetakssalt varmes i en gryde, til det er smeltet godt sammen.
Mel og hjortetakssalt røres i.
Bages i en bradepande ved 180 grader i 45 min.
Skæres i skiver mens den er varm.

Desuden kan henvises til 'Kogebog for fattigrøve 1' af Rolf Lund. Han har en god opskrift på et overlevelsesbrød.
Det er nemt at lave sin egen opskrift. Bland alt muligt der giver energi sammen med noget mel og bag det. Gode ting er f.eks smør, sirup, olie, nødder, druesukker, honning, tørrede frugter, chokolade. Husk der skal altid noget vådt i - smør, olie, sirup, samt mel nok til at give den rigtige konsistens.







Trangiabrød

Bannockbrød

3 dl mel (hvedemel/majsmel)
spsk bagepulver
1 tsk salt

Blandes i en pose hjemmefra. Æltes med olie og vand til dejen er fast og glat. Bages på panden med lidt olie. Pas på at brødet ikke bliver for sort.
Bemærk: Brødet må ikke være for tykt, da det så ikke når at blive gennembagt, inden den bliver brændt.


Kardemommebrød

20 g grahamsmel
140 g hvedemel
5 g tørgær
5 g salt
1 knsp kardemomme

Blandes i en pose hjemmefra. Æltes sammen med vand og lidt olie. Bages som ovenfor.







Aftensmad

Tørret kød i microovn

100 gr kød
1/4 tsk salt
1 glas vand i en kogepose

Skær kødet i meget små tern. Læg på bagepapir og drys med salt.
Tør i microovn ved 500 W i ca. 10 min.
Stil glasset med vand i miroovnen. Vend kødet og tør yderligere 10 min.
Når kødet vejer under halvdelen af den oprindelige vægt, har det fået nok.
Tør højest 200 gr kød af gangen.
Man kan f.eks tørre svinemørbrad, kalkunbryst, mørt oksekød eller hakket oksekød.


Retter med tørret kød

Tørret kød
1 pose Knorr mix - f.eks Chili con Carne, Paprikaret, Karryret el. lign
Krydderier efter smag - f.eks løgpulver, tørret hvidløg, salt, peber, tørrede svampe og lign.
Ris, pasta eller kartoffelmospulver.

Kog ris eller pasta eller kartoffelmosen. Hold det varmt.
Tilbered Knorr saucen efter anvisningen på pakken og tilsæt det tørrede kød.
Krydr efter smag.
Lad koge så længe at kødet bliver rimeligt blødt.
Bland den varme sovs i tilbehøret og server.
Man kan evt. tilsætte ketchup og peanuts - det muntrer retten lidt op.
Bemærk: Til Chili con Carne er det oplagt at bruge hakket okse.










Opdateret d. 01.01.2005